PRINT-SELV SYMØNSTER

Normalpris: 29.95 kr.
Medlemspris: 0.00 kr.
Tax amount:
Pris / kg:
Normalpris: 29.95 kr.
Medlemspris: 0.00 kr.
Tax amount:
Pris / kg:
Normalpris: 29.95 kr.
Medlemspris: 0.00 kr.
Tax amount:
Pris / kg:
Normalpris: 29.95 kr.
Medlemspris: 0.00 kr.
Tax amount:
Pris / kg:
Normalpris: 29.95 kr.
Medlemspris: 0.00 kr.
Tax amount:
Pris / kg:
Normalpris: 29.95 kr.
Medlemspris: 0.00 kr.
Tax amount:
Pris / kg:

Print-selv symønster

Syning har altid været et udbredt og brugbart håndarbejde, og har inden for de seneste år opnået endnu mere popularitet grundet tidens trends i forbindelse med up- og recycling af tøj og stof. Syning af morderne tøj og tilbehør ved brug af gammelt sengetøj, gardiner m.m. bliver set mere og mere hos diverse modebloggere på de sociale medier, hvorfor flere unge også er begyndt at få interessen.

I dag bruger mange syning som en afslappende hobby til at skrue ned for den hurtige fart i hverdagen og til at få brugt sin kreativitet. Om du er til genbrugsprojekter, nye fund, svært eller let, vil du altid kunne finde lige netop de syopgaver som passer dig. Fælles for det hele er, at du får et håndlavet stykke håndværk som er unikt og som der ikke findes flere af.

Mangler du inspiration til hvilke syprojekter du kan gå i gang med, eller ønsker du at få et indblik i populære trends, kan du med fordel tage et kig i magasinet Burda, som du kan købe hos Alt om Håndarbejde. Burda er verdens største og ældste sy- og modemagasin, hvor du kan læse om emner som mode, indretning m.m. alt sammen med syning i fokus. Hertil kan du i Burda også få glæde af symønstre af høj kvalitet, samt en stor mængde af stylingtips.

Symønstre hos Alt om Håndarbejde

Hos Alt om Håndarbejde finder du et hav af spændende print-selv syopskrifter som du kan kaste dig ud i. Du kan vælge alt mellem klassiske syprojekter som tøj, til sjove ideer som en syet slikbutik eller et sofaarmlæn. Alt i alt er det op til dig at vælge hvad du kunne tænke dig at sy også lover vi, at vi har en syopskrift du kan bruge hos Alt Om Håndarbejde. Vælger du desuden at blive medlem får du gratis adgang til alle symønstrene du finder på vores hjemmeside.

Til kvinder

Har du lyst til at kaste dig ud i et spændende syprojekt til en kvinde, finder du hos os mange inspirerende symønstre, som kan hjælpe dig med at komme i gang. Her er der både muligheder for dig som gerne vil i gang med et mindre projekt og til dig som har mod på noget mere komplekst. Vælg eksempelvis at sy en pencilskirt som har en forholdsvis let syopskrift og dertil en fin bodystocking med feminine detaljer. Kan du sætte mere tid af, kan du også kigge på vores forskellige syopskrifter til jakker, hvor du både finder trenchcoats, bombere eller en rå denimjakke.  

Til mænd

Er det en herre som skal forkæles med noget hjemmesyet, kan du på hjemmesiden også få glæde af symønstre til mænd. Det er nemlig ikke kun kvinder der får glæde af hjemmelavede kreationer og mænd sætter i høj grad også pris på unikke tøjdesigns der er lavet med hjertet. Vælg eksempelvis et par shorts, som kan være en god tilføjelse til sommergarderoben eller en ferie. Tag udgangspunkt i en klassisk facon som de fleste mænd vil blive glade for.

Til børn og unge

På Alt om Håndarbejde, finder du mange sjove syopskrifter til små og store børn. Skal du sy en fin gave til en baby, kan du eksempelvis bruge vores opskrift på sparkedragter med fine detaljer eller måske en hagesmæk, som er et mere simpelt projekt. Har du lyst til at sy noget andet end tøj, kan du også finde mange kreative accessories, heriblandt en uro med eventyrlige motiver.

Har du større børn eller teenagere du gerne vil sy noget spændende til, finder du også her et bredt udvalg af syopskrifter. Kast dig eksempelvis ud i en buksedragt eller en bluse med sjove tilføjelser som flagermusærmer. Er det til en pige kan du blandt andet vælge en af de mange nederdele varianter eller en sød top med flæser.

Udklædning

Skal dine børn klædes ud til halloween eller fastelavn, kan du hos os finde mange sjove udklædningskostumer, som du kan sy derhjemme. Symønstrene er til enhver sværhedsgrad og, hvis det skal være et mindre projekt, kan du nøjes med at sy en festlig maske. Det er altså helt op til dig hvor meget tid du bruger på at sy et kostume, og det behøves slet ikke at være svært.

Tilbehør til både dig og din bolig

Vil du begive dig ud i et anderledes projekt, kan du tage et kig på de mange symønstre til forskelligt tilbehør til både dig og dit hjem. Er det boligen som skal piftes op, kan du overveje at sy et vægophæng eller måske en stor sækkestol. Du finder naturligvis også helt klassiske syopskrifter hos Alt om Håndarbejde, som eksempelvis forskellige puder.

Tilbehør behøves ikke nødvendigvis kun at være til din bolig, men kan også være til dig selv eller en du holder af. Prøv kræfterne af med varme hjemmesko eller en shoppingtaske, som kan tages med på indkøb.

Det du skal vide om standardstørrelser

Symønstre er skabt på baggrund af nogle faste størrelsesstandarder og derfor kan det være en god idé at overveje om der er nogle særlige steder der skal tilrettes. Da størrelsesvariationen er begrænset, er der ikke taget højde for eventuelle nuancer, hvorfor det er op til dig at forfine symønstrene. Dette skal du dog ikke lade sig skræmme af, da du hos Alt om Håndarbejde finder symønstre af høj kvalitet som du nemt kan tilpasse, hvis det bliver nødvendigt.

Overvej derfor altid om der er eventuelle steder som skal rettes til og gør dette inden du går i gang med at sy, da det kan være udfordrende at fixe undervejs. På den måde sikrer du dig, at du får det samme resultat som angivet i sømønstret, men som er tilpasset lige netop den krop der syes til. Alt i alt skal du altså bruge et symønster som et stærkt fundament som du gerne på justere på alt efter behov.

Hvad skal jeg bruge for at komme i gang?

Har vi fanget din interesse for syning og har du fået lyst til at forsøge dig med et eller flere af Alt om Håndarbejdes symønstre, skal du sikre dig, at du har alt hvad du skal bruge.

Først og fremmest skal du naturligvis bruge en symaskine. Der er nogle opskrifter du kan sy i hånden, men vi anbefaler, at du investerer i en god symaskine for at få det bedste og mest professionelle resultat. Jo mere komplicerede syopskrifter du vælger, jo svære bliver det at gøre i hånden, og resultatet du får, vil være en helt anden end angivet på billedet.

Når det kommer til diverse redskaber og værktøjer der benyttes i forbindelse med syning, er udvalget uendelig stort, og du kan altid tilføje nyt til samlingen. Mange af disse værktøjer er dog ikke nødvendige og derfor anbefaler vi, at du køber det mest fundamentale til at begynde med. Dette inkluderer eksempelvis en god stofsaks, som du alene bruger til at klippe i stof. Dertil også sytråd af god kvalitet, et langt målebånd og knappenåle. Derudover er det en god idé også at få købt en opsprætter, som i mange situationer er uundværlig. Særligt, hvis du er nybegynder, kommer du til at lave en masse syningsfejl, som der skal rettes op på. Med opsprætteren kan du som ordet antyder, sprætte disse fejl op og lave syningen på ny.